På denne webshop har du mulighed for at købe havefliser, belægningssten, granitskærver, blokke mv. af høj FC Kvalitet.
 
Uanset hvor landet du bor, har du mulighed for at afhente de købte varer hos os.
Har du spørgsmål til levering kan du kontakte os via mail på adressen levering@fc-beton.dk
 
Herudover er der mulighed for direkte levering på brofaste adresser fra Skagen i nord, til grænsen mod Tyskland i syd, og fra den jyske vestkyst til København i øst. Dette store geografiske område har vi inddelt i en række distrikter på baggrund af postnumrene. Du kan se prisen for direkte levering i dit distrikt ved at indtaste dit postnummer her:
 
 
 
 
Når du køber varer på vores webshop, omregnes mængderne automatisk til antal paller. Herudover bliver du bedt om at indtaste det postnummer hvori levering ønskes. På baggrund heraf præsenteres du for prisen for levering af netop din ordre, samtidig med at du får mulighed for at vælge mellem levering og afhentning. Du har naturligvis også mulighed for at fortryde dit køb.

Vi har ikke mulighed for at læsse og aflæsse vores produkter uden pallerne, og derfor er det nødvendigt at disse kommer med. Paller til sten og fliser koster 125 kr. + moms.

Levering Jylland, Fyn og Sjælland

Alle belægningssten, betonfliser, lecablokke, granit og andet, som bestilles fra FC Beton til levering i Jylland, Fyn og Sjælland, leveres oftest med vores egne lastbiler eller med eksterne vognmænd. Vi leverer hurtigst muligt, dog inden 10 arbejdsdage. Der kan dog opleves længere leveringstid på bestillinger foretaget i ugen op til sommerferien samt i ugen op til juleferien som følge af lavere bemanding. Ønsker du hurtigere levering, bedes du kontakte os på levering@fc-beton.dk, salg@fc-beton.dk eller 98 34 34 11.

Ønsker du levering på en bestemt dato, bedes du skrive den ønskede leveringsdato i bemærkningsfeltet på din ordre. Du finder bemærkningsfeltet på samme skærmbillede, som du indtaster dit navn, adresse og lignende, når du køber fliser, belægningssten mv. på fc-beton.dk.

Når vi kører med vores egne lastbiler, er disse som udgangspunkt udstyret med kran. Det betyder, at vi i et vist omfang har mulighed for at løfte pallerne over en hæk eller et hegn, hvis der er ønske om det. Hvis pallerne skal løftes over en hæk, et hegn eller lignende, skal dette tydeligt fremgå af bemærkningsfeltet ved bestilling. Vi leverer også med lastbiler, der medbringer truck, og det er derfor vigtigt, at eventuelle særlige krav til leveringen fremgår af bemærkningsfeltet på ordren.

Ved levering i Jylland syd for Aarhus, på Fyn og på Sjælland foretages leveringen ofte af eksterne vognmænd, som typisk benytter lastbiler med truck fremfor kran. Det betyder, at pallerne kun kan afleveres, hvor trucken har adgang på et fast underlag. Levering på Sjælland sker kun med truck.

Ved levering i Jylland, Fyn og Sjælland beregnes fragten efter de gældende fragtpriser for leveringsområdet. Ved at bestille flere paller med havefliser, udstøbningsblokke osv. kan prisen for levering pr. palle blive billigere. Indtast dit postnummer i feltet i toppen af siden og se, hvor mange paller du skal bestille for at få den billigste fragtmulighed.

Der bliver ikke blandet forskellige produkter på vores paller, så du vil kunne ”snyde” fragtberegningen ved at købe en flise af en anden type og dermed få en palle mere med.

Levering til Sjælland

Købte herregårdssten, hollændersten, støttemure eller andet, som skal leveres til Sjælland, bliver leveret med andre biler end vores egne. Fragtprisen på disse biler bliver udregnet pr. palle og ikke pr. bil, og fragten bliver derfor ikke billigere for hver ekstra palle. Levering sker hurtigst muligt, dog inden 10 arbejdsdage, medmindre der bestilles betonvarer tæt på en ferielukning. Det er muligt at anmode om en konkret leveringsdato i bemærkningsfeltet, hvor der indtastes navn og adresse.

Indtast dit postnummer i feltet i toppen og se, hvor meget du skal betale for fragt af betonelementer mv. til Sjælland.

Levering sker med store lastbiler, som kræver en forhindringsfri vej på minimum 3 meters bredde og 4 meters højde for at kunne komme til og fra leveringsadressen. Lastbilerne skal ligeledes kunne holde stille under aflæsning. Som kunde er det dit ansvar, at disse betingelser er opfyldt. Viser det sig, at betingelserne ikke er opfyldt, vil vi enten ikke være i stand til at levere dine varer, eller også er det i nogle tilfælde muligt at omlæsse varerne på mindre biler og herefter foretage levering. I begge tilfælde stiger omkostningerne, og som kunde skal du være opmærksom på, at disse meromkostninger skal betales af dig og derfor faktureres efterfølgende.

Alle aflæsninger på Sjælland sker med truck, hvilket betyder, at vi kun kan stille pallerne, hvor trucken har adgang på et fast underlag.

Levering til Færøerne, Island, Grønland, Norge, Storbritannien og Sverige

Ved levering til Norge, Sverige, Færøerne, Grønland, England, Island og øvrige færgefaste adresser, leverer vi købte betonvarer til en ønsket dansk havn, hvorefter kunden selv forestår transport. Af hensyn til korrekt momsbehandling skal ordrer til Sverige, England, Grønland, Norge, Island og Færøerne m.v. bestilles på salg@fc-beton.dk


Levering til Tyskland

Levering til Tyskland sker enten med ekstern vognmand eller som køb af betonvarer afhentet ved FC Beton, hvor kunden selv sørger for transporten. Kontakt os på salg@fc-beton.dk for at få tilbud på betonvarer til Tyskland.


Returpaller

Har du købt belægningssten, havefliser eller andet fra FC Beton har du, mod et gebyr, mulighed for at få afhentet pallerne igen. En palle bliver dog udsat for slid hver gang den bruges. På grund af denne slidtage, vil du som kunde derfor få et mindre værditab på 25 kr. + moms pr. palle. Klik her for at se priser for afhentning af returpaller samt for at bestille afhentning af returpallerne.


Returvarer

Har du købt for mange havefliser eller lignende, har du mulighed for at returnere overskydende betonvarer, dog kun hele paller i ubrudt emballage. Læs mere under returvarer.