FC-Kaluk kendes også under betegnelsen Coloc og er kendetegnet ved sine bølgede sider, som gør det nemt at koble modulerne korrekt sammen under nedlægningen.
Stenenes indbyrdes placering i nedlægningsmodulet sikrer en effektiv låsevirkning i alle retninger. Dette betyder, at belægningen forbliver stabil – også når den udsættes for store vrid, som når lastbiler, traktorer eller andre tunge køretøjer drejer.
FC-Kaluk anvendes primært som belægning på større pladser, herunder parkeringspladser og erhvervsarealer.
Serien består af FC-Kaluk, FC-Kaluk halve sten samt FC-Kaluk randsten, hvilket gør det muligt at tilpasse belægningen præcist til projektets udformning.
Som alternativer til FC-Kaluk kan nævnes Græsarmering, FC-Kvadratluk samt Grå Herregårdssten med slået kant.
FC-Kaluk fås i både 8 cm og 9 cm tykkelse.





