Ordforklaringer

Et lag sand eller grus, der udjævner underlaget før lægning af fliser eller belægningssten.

Opmåling og markering af linjer, højder og niveauer inden udførelse.

Miljøklasse med høj belastning fra fx fugt, frost eller kemikalier, som stiller skærpede krav til beton.

Stålstænger eller -net indstøbt i beton for at øge styrke og revnemodstand.

Bærelag af asfalt, der fordeler belastninger fra trafik.

Overfladebelægning som fliser, sten eller asfalt, der gør et areal gang- eller kørefast.

Prefabrikerede betonsten anvendt til veje, indkørsler og pladser.

Plane betonplader, ofte brugt til terrasser og gangarealer.

Små betonsten med høj styrke, anvendt til tætte belægninger.

Oliebaseret bindemiddel anvendt i asfalt og fugtisolering.

Forholdet mellem cement, vand og tilslag i beton eller mørtel.

Nederste lag i en belægningsopbygning, som sikrer stabilitet og frostbeskyttelse.

Materialer hvor partiklerne holdes sammen af cement eller bitumen.

Fastlagt linje, der angiver hvor tæt på skel der må bygges.

Materialer anvendt til byggeri, fx beton, sten, stål og træ.

Lag der optager og fordeler belastninger fra trafik og konstruktioner.

Grus stabiliseret med cement for øget styrke.

Brændt råmateriale, der males til cement.

Sand iblandet cement for forbedret bæreevne.

Lag der forhindrer fugt i at trænge op i bygninger.

Identifikationsnummer for byggematerialer.

Udtryk for et materiales stivhed og deformationsevne.

Værktøj til glatning af puds og beton.

Terrasse opbygget med betonfliser eller natursten.

Restprodukt fra kulforbrænding anvendt i beton.

Midlertidig form, der holder beton på plads under hærdning.

Mål for friktionen mellem to overflader.

Ujævnheder på sten eller fliser, der sikrer ensartede fuger.

Mørtel til udfyldning af fuger i murværk eller belægning.

Bærende konstruktion, der overfører belastning til jorden.

Plade der beskytter fundament mod fugt.

Udendørs trappe, ofte udført i beton.

Testudstyr til vurdering af belægningers holdbarhed.

Metode til måling af fugtindhold i materialer.

Beton med lavt vandindhold og fast konsistens.

Mørtel baseret på kalk, ofte brugt i ældre byggeri.

Materialers evne til at suge vand op gennem porer.

Øverste lag beton eller mørtel, der udjævnes eller komprimeres.

Små, hårdtbrændte sten til belægning eller facade.

Fuge fyldt med sand eller stenmel, der låser belægningen.

Letklinker anvendt til isolering og dræn.

Små letklinker anvendt som isoleringsmateriale.

Brændt lerprodukt anvendt i blokke og isolering.

Mål for hvor meget lys en overflade reflekterer.

Overfladers evne til at reflektere lys.

Miljøklasse med middel påvirkning.

Standardiserede mål for samspil mellem byggematerialer.

Metaldele der forbinder yder- og indermur.

Indhak i murværk til vinduer eller døre.

Standardmål for murværk inkl. fuger.

Miljøklasse med lav påvirkning.

Materialers evne til at lade vand passere.

Svejsede armeringsnet til beton.

Vandret lag i murværk.

Den synlige del af fundamentet over terræn.

Grusmateriale til bærelag.

Test for jordens komprimeringsevne.

Fint knust stenmateriale til fuger.

Fuge uden mørtel, der giver bevægelsesfrihed.

Betondæk støbt direkte på jorden.

Transportidentifikation ved godshåndtering.

Materialer uden bindemiddel, fx sand og grus.

Tyndt lag mørtel påført for vedhæftning.

Planlagt åbning i en konstruktion.

Opbygning af vejoverflader.

Komprimering ved hjælp af vibration.

Standardiseret belastningsmål for belægninger.