Lette at lægge
Når der lægges havefliser
og belægningssten, er det en fordel, at de er så ensartede som muligt. Det gør arbejdet lettere og giver et flottere færdigt resultat.
Når der produceres en haveflise eller en belægningssten,
fyldes der beton
i en form, hvorefter materialet komprimeres og afformes. Efter afformning skal betonen blot hærde, hvorefter haveflisen eller belægningsstenen er færdig.
Ved produktion af havefliser, belægningssten og støttemursten
er det ikke en selvfølge, at alle produkter bliver helt ens. Kommer der blot en smule mere eller mindre beton i formen, bliver den færdige flise eller sten tilsvarende tykkere eller tyndere. Er maskinen, der komprimerer betonen, indstillet en anelse forkert, eller er formen let slidt, kan produkterne også blive en smule skæve.
Det er vores erfaring, at især anlægsgartnere lægger stor vægt på, at havefliser, belægningssten og øvrige fliser
er meget ensartede. Derfor er det en mærkesag for os at producere havefliser og belægningssten med høj præcision og ensartede mål.
På grund af den høje kvalitet har vi allerede et godt samarbejde med mange brolæggere og anlægsgartnere, som via en aftale om samhandel kan indkøbe vores betonvarer til reducerede priser. Er du erhvervsdrivende og ønsker fordelagtige priser, kan du ansøge om en samhandelsaftale.





