Levering af færdigbeton til støbning af gulve i stalde

Gulv i stald

Bestil beton til støbning af gulve i stalde hos FC Beton. Vi producerer forskellige typer af færdigblandet beton og leverer betonen i Nordjylland til de nordjyske landbrug.

Afhængigt af staldendes brug er der forskellige miljøklasser for den beton der skal bruges. Generelt vil gulve i stalde kræve en moderat miljølklasse mens gulve, båse og bokse i svinestalde kræver en aggressiv miljøklasse men en minimal trykstyrkeklasse på C35/45.

Den moderate miljøklasse defineres som et fugtigt miljø uden risiko for frostpåvirkning og vandmætning. Herudover skal der ikke i nævneværdig grad tilføres chlorider eller alkalier til overfladen i moderat miljø. Den mindste trykstyrkeklasse er normalt C30/37.

Den aggressive miljøklasse ved svinestalde defineres som et fugtigt miljø hvor der kan tilføres chlorider og alkalier til overfladen, eller et miljø hvor der kan forekomme fugtbelastning med risiko for vandmætning samt frostpåvirkning.

Armering af beton til gulve i stalde vil ske med med plastfibre.

DMAX vælges som 8, 16 eller 32 mm afhængigt af tykkelsen på konstruktionen, armeringsudformning samt dæklag.

Ved at vælge større sten vil svindet af betonen blive mindre, mens beton med mindre sten er mere bearbejdelig.

Bestilling af flydebeton til gulve i stalde kan ske på telefon 98 34 34 11 eller mail salg@fc-beton.dk. Du er også velkommen til at kontakte os for en dialog om hvilken beton der skal benyttes til støbning af gulvet i stalden.

Grundet begrænset levetid på færdigbeton kan vi ikke levere beton til støbning af gulve i stalde udenfor Nordjylland.
X
Like os på Facebook

Opnå følgende fordele

Du finder os her