Græsarmering
Græsarmering er et specialprodukt inden for belægningssten, hvor funktion og æstetik går hånd i hånd. Belægningen giver synligt græs mellem stenene, hvilket skaber et naturligt og levende udtryk i overfladen. Samtidig sikrer græsarmering effektiv nedsivning af regnvand direkte i underlaget – uden behov for kloakering.
Græsarmeringssten produceres i beton og fås i flere varianter, som giver mulighed for forskellige visuelle udtryk og løsninger til både private og erhverv.
Erhvervsaftale
Til erhvervsdrivende, der løbende anvender betonvarer som græsarmering, tilbyder FC Beton en samhandelsaftale. Her får du mulighed for faste vilkår og konkurrencedygtige priser ved gentagne bestillinger af større mængder.Du kan ansøge om en samhandelsaftale med FC Beton ved at oplyse det forventede forbrug af græsarmeringssten samt øvrige betonprodukter. Da vi selv producerer vores græsarmering, kan vi tilbyde fleksible løsninger tilpasset dit projekt og dit behov.
Græsarmering kan bestilles direkte her på fc-beton.dk – samt via mail eller telefon.
Læggemønstre
Parkeringspladsen ved IKEA i Aalborg består blandt andet af græsarmering leveret af FC Beton
Her er græsarmeringen anvendt til en mindre parkeringsplads med Herregårdssten til markering af parkeringsbåse.
Græsarmering kan med fordel kombineres med andre belægningssten. Et typisk eksempel er kombinationen af Grå Græsarmeringssten FC-Kvadratluk 30x30x8 og FC-Kvadratluk.
Denne kombination anvendes ofte på større pladser, hvor FC-Kvadratluk udgør hovedarealet, mens græsarmering benyttes i zoner med behov for fartdæmpning og effektiv afvanding.
På billedet af den mindre parkeringsplads ses græsarmering kombineret med herregårdssten, hvor herregårdsstenene anvendes til tydelig opdeling af parkeringsbåse.
Anvendelse
Græsarmeringssten fra FC Beton er udviklet til belastede arealer som parkeringspladser, torve og villaveje. Belægningen bidrager til hastighedsdæmpning og sikrer samtidig, at regnvand kan trænge naturligt ned i underlaget.Med græsarmering opnås en mere grøn og visuel let betonbelægning, hvor det synlige græs skaber kontrast til den rå, grå beton. Resultatet er et levende farvespil, som ændrer sig i takt med årstiderne.
Ved etablering af græsarmering anvendes et særligt fugemateriale bestående af 50 % muldjord og 50 % fugesand. Fugerne bør ikke fyldes helt op, da græsset skal vokse let nedsænket for at modstå belastning fra trafik.
Der anvendes ca. 1 kg græsfrø pr. 50 m² belægning. For at holde belægningen pæn og funktionsdygtig anbefales det at feje overfladen med en stiv kost hvert forår, så overskydende jord og græs fjernes fra stenens overflade.
FC Betons græsarmering kan udlægges maskinelt, hvilket gør løsningen velegnet til større anlægsprojekter.
Du kan læse mere om anlæg af parkeringspladser her.
Breddemoduler
Græsarmering har følgende breddemodul:Indbygningslængde: 30 x n
Indbygningsbredde: 30 x n
n svarer til antallet af rækker.
Angivelsen af antal græsarmeringssten pr. m² på fc-beton.dk er beregnet ud fra modulmål med en fugebredde på 2–5 mm.
Teknisk information om græsarmering
| Kvadratluk græsarmering | ||
| Bredde x længde | 30 x 30 cm. | ![]() |
| Tykkelse | 8 cm. | |
| Ca. vægt/m2 | 144 kg. | |
| Ca. forbrug/m2 | 12 stk. | |
| Costa græsarmering | ||
| Bredde x længde | 30 x 30 cm. | ![]() |
| Tykkelse | 9,5 cm. | |
| Ca. vægt/m2 | 145,20 kg. | |
| Ca. forbrug/m2 | 11 stk. | |
| Costa græsarmering, 75% græsareal | ||
| Bredde x længde | 30 x 30 cm. | ![]() |
| Tykkelse | 9,5 cm. | |
| Ca. vægt/m2 | 145,20 kg. | |
| Ca. forbrug/m2 | 11 stk. | |
| FC-Kaluk græsarmering grå | ||
| Antal m2 pr. palle | 19,5 m2 | ![]() |
| Tykkelse | 8 cm. | |
| Antal pr. m2 | 19,5 stk. | |
| Ca. vægt/m2 | 124 kg. | |
Levering
Bestiller du græsarmering via fc-beton.dk, leverer vi til størstedelen af Danmark – normalt inden for 10 dage.Ved levering i Jylland nord for Aarhus anvender vi egne lastbiler med kran, som kan placere pallerne over hæk eller hegn. Levering syd for Aarhus samt på Fyn og Sjælland sker typisk med eksterne vognmænd, hvor aflæsning foretages med truck.
Antal paller beregnes automatisk ved bestilling. Du kan læse mere om pallepriser og returnering på siden direkte levering.













