14/21 x 6 cm m/fas

14/21x6 cm belægningssten med fas er en af de mere populære typer af belægningssten. Stenene måler 14 cm i bredden, 21 cm i længden og 6 cm i tykkelsen. Du kan købe denne type belægningssten i koksgrå og grå eller i farvemixet gråmix.



      Med 14/21x6 cm belægningssten med fas får du en tidløs belægning, og du kan anlægge alt fra indkørsel til flisegang og terrasse med denne 6 cm. tykke sten.

      Anvendelse

      Belægningsstenene er meget alsidige, og grundet det lille areal kombineret med tykkelsen på 6 cm får du en meget stærk belægningssten som nemt vil kunne modstå presset fra en bil i indkørslen.

      Samtidig får du en meget højere kvalitet end du vil få med den samme type sten i en tyndere udgave. Kvalitetsforskellen på denne type sten i 5 cm og i 6 cm tykkelse er meget stor og prisforskellen er så lille, så vi har valgt ikke at tilbyde de tyndere belægningssten.

      Skal der anlægges ny belægning i indkørsel, på terrassen og med en flisegang fra indkørsel forbi fordør og bagdør og hen til terrassen, bliver arbejdet nemmest ved at vælge den samme tykkelse af belægningssten til hele arealet.

      Hvis du ønsker at adskille indkørsel og flisegang, kan du eventuelt benytte en kantsten som kantsikring af indkørslen. Kantstenen sættes i jordfugtig beton med toppen af stenen lidt over toppen af belægningen i indkørslen så der kommer et lille trin op. Det giver en flot og naturlig adskillelse mellem indkørsel og flisegang, og dermed vil du også kunne anvende havefliser eller anden belægning her, mens du bruger 14/21x6 m/fas i indkørslen.

      Vælger du at benytte gråmix er det vigtigt at du ikke tager et lag af gangen fra pallen og lægger ned samlet. Tag belægningssten ned igennem de forskellige lag og gerne fra forskellige paller. Der kan være mange ensfarvede 14/21x6 cm sten i samme lag og dermed vil der ikke komme det ønskede farvespil i belægningen hvis der lægges et helt lag af gangen.

      Vores 14/21 x 6 cm m/fas kendes under flere forskellige navne, hvor vi hos FC Beton kalder den for en Slotsbrosten benyttes andre navne som:


      Skal du selv i gang med anlægsarbejde har vi lavet nogle gør-det-selv guides som kan hjælpe dig. Se blandt andet:


      Læggemønstre

      Der er flere muligheder når det kommer til læggemønstre med 14/21x6 cm belægningssten med fas. Et af de mest populære er vinkelforbandt / sildebensmønster som giver et zig-zag mønster i belægningen. Dette mønster kan give en stærkere belægning end eksempelvis halvforbandt eller blokforbandt.

      • Vinkelforbandt

        Vinkelforbandt

      • halvforbandt

        Halvforbandt

      • Blokforbandt

        Blokforbandt

      Breddemodul

      14/21 x 6 m/fas har følgende breddemodul:

      • Indbygningslængde: 21 x n
      • Indbygningsbredde: 14 x n

      Hvor n svarer til antal rækker.

      Antallet af sten/m2 som du finder her på siden er angivet efter modulmålet med en fuge på 2-5 mm. 14/21x6 m/fas leveres med 2 mm fugeknaster.

      Leveres med 4 stk. halve sten pr. m².

      Teknisk information


      14/21x6 med fas
      Bredde x længde
      14 x 21 cm
      Normal 14/21x6 belægningssten med fas
      Tykkelse
      6 cm
      Ca. vægt/m2
      130 kg
      Ca. forbrug/m2
      34 stk
      Halv 14/10,5x6 med fas
      Bredde x længde
      14 x 10,5 cm
      14/10,5x6 cm med fas
      Tykkelse
      6 cm
      Ca. vægt/m2
      130 kg
      Ca. forbrug/m2
      68 stk

      Levering

      Efter du har afgivet bestillingen af 14/21x6 cm tager vores logistik- og transportafdeling over og finder en leveringsdag hurtigst muligt. Leveringen sker indenfor 10 dage til adresser i Jylland, på Fyn eller Sjælland. Ved ønske om hurtig levering bedes du kontakte os på salg@fc-beton.dk eller på telefon 98 34 34 11. Levering fra FC Beton sker til både privat og erhverv.

      For at vi kan læsse og aflæsse belægningssten, fliser og andre produkter, står disse på paller. Webshoppen beregner automatisk hvor mange paller der skal bruges til levering af de bestilte produkter, og pallerne tilføjes automatisk til ordren. Prisen for levering afhænger af afstanden til leveringsadressen samt antallet af bestilte paller. Dermed kan du ofte få en billigere levering ved at bestille flere forskellige produkter. Du kan eksempelvis bestille det grus og sand som skal bruges til anlægsarbejdet sammen med de nye 14/21x6 cm belægningssten m/fas.

      Levering af 14/21x6 belægningssten på Sjælland, Fyn og til adresser syd for Aarhus i Jylland, vil vi typisk foregå med eksterne vognmænd som aflæsser ved hjælp at en truck. Trucken skal derfor kunne køre på fast underlag til det ønskede leveringssted. Leveringer nord for Århus sker altid med egne lastbiler, hvilket betyder at vi kan løfte pallerne med belægningssten ind bag over hæk eller lignende.

      Du kan læse mere om priser for levering og paller samt mulighederne for returnering af pallerne på siden Direkte levering.

       

      X
      Like os på Facebook

      Opnå følgende fordele

      Du finder os her